-
1 skär sig
[sj'ä:r_sej]verbрезаться————————[sj'ä:r_sej]verbконтрастироватьinte fungera tillsammans, passa illa ihop -
2 skära sig
uregelmæssigt verbumAkta, så såsen inte skär sig!
Pas på, at sovsen ikke skiller!
Färgerna skär sig, det ser fult ut
Farverne passer ikke sammen, det ser grimt ud
Det skär sig mellan oss (dem m.m.)
Vi (de m.m.) bliver uvenner
-
3 skära sig
uregelmæssigt verbumAkta, så såsen inte skär sig!
Pas på, at sovsen ikke skiller!Färgerna skär sig, det ser fult ut
Farverne passer ikke sammen, det ser grimt udSærlige udtryk:Det skär sig mellan oss (dem m.m.)
Vi (de m.m.) bliver uvenner -
4 skära
I substantiv1. halvcirkelformet redskab, krum kniv, leHammeren og seglet symboliserede det gamle S.2. bruges i sammensætninger om urt med tandede blade og rødviolette/brunlige blomster i kurv (botanik)Sammensatte udtryk:brunskära; fjällskära; ängsskära
fligbladet brøndsel; fjeldskær; engskærII uregelmæssigt verbum1. skære, beskære, snitte (også i overført betydning)Skära huvudet av fisken, skära kvistar av trädet, skära toppen av svampen
Skære hovedet af fisken, skære kviste af træet, skære toppen af svampen2. korse, krydseSammensatte udtryk:avskuren; knivskuren; sönderskuren
afskåren; stukket med kniv; skåret i stykkerSærlige udtryk:Skære alle over én kam, bedømme (behandle) alle ensIII verbum -
5 skære
ломтик, резатьразрезать* * *[sgæo] vb.skærer[sgæo],skar [sga\, skåret [ъда'эд] резать, вырезать; пресекать; корчить рожи, кривляться -
6 båda
-
7 ideligen
adverbium1. ideligt, gang på gang, ofteDe strides ustandseligt, de er tit uenige
-
8 båda
-
9 ideligen
adverbium1. ideligt, gang på gang, ofteDe strides ustandseligt, de er tit uenige -
10 beißen
-
11 skera
[sg̊ʲε:ra]sker, skar, skárum, skorið1. vt1) резать; разрезать, перерезатьskera e-ð að [frá] sér — резать что-л., повернув нож к себе [от себя]
2) жать3) стричь4) оперировать□2. skera sig3. skerast1) пересекатьсяþar sem línurnar skerast — где пересекаются линии, в месте пересечения линий
2) резаться3)4)skerast úr leik — перен. выходить из игры, не участвовать в чём-л.
□◊skera e-ð við nögl [neglur] sér — быть скупым [мелочным] в отношении чего-л.
-
12 pulsåder
substantiv1. pulsåre (anatomi m.m.)Bröstpulsådern, halspulsådern och kroppspulsådern är viktiga, muskulära artärer
Brystpulsåren, halspulsåren og kropspulsåren er vigtige muskulære arterier -
13 skärva
I verbum1. slå/hugge til skærver (ikke så almindeligt)Særlige udtryk:Splintres, slå til skærverII substantiv1. skår, splint, flisArkeologen hittade skärvor, brända bitar av ben och avslag från redskap
Arkæologen fandt skår, brændte stykker af knogler og rester af værktøj2. fragment, brudstykke (i overført betydning)"Skärvor och brottstycken" är en samling av Lars Gustafssons korta särpräglade, filosofiska och tidlösa texter
"Fragmenter og brudstykker" er en samling af L. G's korte særprægede, filosofiske og tidløse tekster (L.G. 1936-, lyriker, novellist m.m., flere priser bl.a. S.Lagerlöf prisen) -
14 skære
carve, cut, guillotine, hack, lance, nick, slice* * *vb (skar, skåret) cut;(forme i træ etc) carve;[ skære ansigt] make (el. pull) faces (ad at),( tegn på væmmelse) make a wry face;(mat.) intersect;[ skære sig] cut oneself (på on);[ skære tænder] grind one's teeth;[ med præp, adv:][ skære `af] cut off,( afbryde brat) cut short;[ skære en skive af stegen] carve a slice off the joint;[ lyset skærer mig i øjnene] the light hurts my eyes;[ skære sig i fingeren] cut one's finger;[ det skærer mig i hjertet] it breaks (, F: wrings) my heart;[ skære igennem] cut through,( trænge igennem, også) penetrate;(dvs skære igennem det uvæsentlige) come to the point; get to the heart of the matter;[ skære ned] cut down,(roser etc) cut back, prune;( reducere) reduce,(mere T) cut down, cut back ( fx public expenditure, production)( med by, fx 6 per cent),(T: voldsomt) slash ( fx prices);(T: ydmyge etc) put him down, take him down a peg or two,( stærkere: til sokkeholderne) cut him down to size;[ skære ned på] cut down on, cut back on;[ skære op]( åbne) cut open,( skære i stykker) cut up;[ skære en bog op] cut the pages of a book;[ skære over] cut (through);[ skære halsen over på en] cut somebody's throat;(se også kam);[ skære til](tøj etc) cut out;( træ) cut up; cut into shape,( om planter) cut back, prune;[ skære ud] cut out,( afskære) cut off;( skære i stykker) cut up ( fx a cake), -
15 busodla
verbum1. dyrke egne grønsager/plante blomster m.m. i byen (miljø, miljøgift, miljøvenlig, miljø- m.m.)Många busodlar på balkonger och i bostadsrättsföreningars rabatter eller på ytor som ingen bryr sig om
Mange dyrker grønsager eller planter blomster på altaner og i boligforeningernes bede, eller på flader som ingen tager sig afHela trädgården är busodlad, där finns pumpa, krusbär, ett äppelträd m.m. Att busodla innebär att odla på någon annans mark utan att fråga om lov
Hela haven er 'busodlad' ('by-dyrket'), der er græskar, stikkelsbær, et æbletræ m.m. At 'busodla' indebærer at dyrke noget på andres marker uden at spørge om lov -
16 skära av
uregelmæssigt verbum1. afskære, skære af/overSkär av repet på mitten!
Skær rebet over på midten!2. forhindre, afbryde kontaktK. har brudt alle bånd med familienSærlige udtryk:Skära av sig från någon/något
Isolere sig fra nogen/noget -
17 skære
skære hinanden GEOM sich schneiden;hvordan skær' den? fam wie geht's?;skære brød Brot schneiden;skære tænder mit den Zähnen knirschen;skære tørv Torf stechen;skære af abschneiden;skære for vorschneiden, vorlegen, tranchieren;skære sig i fingeren sich in den Finger schneiden;det skærer mig i hjertet es schneidet mir ins Herz;skære itu zerschneiden;dér blev du skåret ned! fam da hat man es dir aber gegeben!;skære op aufschneiden;skære over durchschneiden;skære sig på en kniv sich an einem Messer schneiden;skære sammen med én fam aneinandergeraten;skære til zuschneiden;skære ud ausschneiden; schnitzen;skærende schneidend -
18 nod
[no:d]subst.узловая точкаpunkt där linjer förgrenar sig el. skär varandra————————узел -
19 BÍTA
* * *(að), v.1) to cut into bits;2) bita út (útbita), with dat., to extend, distend, stretch out.* * *beit, bitu, bitið; pres. bít; imperat. bít, 2nd pers. bittú; poët. forms with the negative, beitat, Eg. (in a verse); subj. bítia, Hkv. 2. 31, [Ulf. beitan; Engl. bite; Germ. beizen]:—to bite, Lat. mordere:I. properly,1. with the teeth, Eg. 508, N. G. L. i. 351; b. menn (of a dog), Grág. ii. 119; b. skarð ór, Eg. 605: of a horse, N. G. L. i. 392: foxes killing sheep, Bs. ii. 138, N. G. L. ii. 34 (wolf):—to sting, of wasps, gnats, Landn. 146.2. of grazing animals; b. gras, lauf, skóg, Grág. ii. 229, (hence beit, pasture); hvar hestar þínir bitu gras, Fs. 57: absol. to graze, Karl. 71.3. of sharp instruments, weapons (vápnbitinn); engir vóru ósárir nema þeir er eigi bitu járn, except those whom iron could not bite, Eg. 33; sverðit beit ekki, did not cut, Nj. 45, Edda 7; ljárnir bíta, 48; fótrinn brotnaði en eigi beit, the sword did not cut but broke the leg, Bjarn. 66.β. e-m bítr, one’s weapon ( scythe) cuts well, bites; allt bitu honum annan veg vápnin, Eg. 93.4. of a ship, to cruise; hér er skip … er vér köllum bíta ( bite the wind) allra skipa bezt, the best sailer, Fs. 27: impers., beit þeim eigi fyrir Reykjanes, they could not clear cape R., Landn. 30.5. in fishing, to bite, take the bait; bítr vel á um daginn, the fishes did bite, Ld. 40; bíta mætti beitfiskr, q. v.6. bíta á vörrinni, to bite the lip as a token of pain or emotion, Nj. 68; hann hafði bitið á kampinum, had bitten the beard, 209.II. metaph.:α. of frost, cold, sickness, and the like.β. to bite, sting, hurt; hvat mun oss heldr b. orð hans, why should his speech sting us any more? Grett. 95 A; eigi veit ek prestr, nema orðin þín hafi bitið, thy words have bit, Fms. vii. 39.γ. as a law term; sekt, sök bítr, the guilt strikes the convict, when brought home to him, hence sakbitinn, guilty; pá menn er hvártveggja hafa bitið, lög, réttindi ok svá dómar, convicted in the face of law and justice, Sks. 655 B; um þau mál sem sekt bítr, i. e. unlawful cases, liable to punishment, K. Á. 148; um þat er sekt bítr, Grett. 133 A (new Ed. 1853), Sks. 655.δ. b. á e-n, to cut deep, affect, make an impression upon; the phrase, láta ekki á sig b., to stand proof against all; þetta lét Kjartan á sik b., K. felt pain from it, Ld. 204; láttu þetta ekki á þik b., do not mind it, id.; rennr þat öðrum opt mjök í brjóst, er á suma bítr ekki (of the conscience), 655 xi.ε. e-t bítr fyrir, something ‘bites off,’ i. e. is decisive, makes a thing impossible or out of question; þat annat ( the other reason) er þó bítr skjótara, which is still more decided against it, Fms. ii. 266; þeir kváðust þenna kost eigi vilja, ok kváðu þat tvennt til vera er fyrir beit, two decided obstacles, reasons against it, Sturl. iii. 47; þú ert miklu œri maðr at aldri, en svá at vér hafim her lögtekna í Jómsborg, ok bítr þat fyrir, that puts it out of question, makes it impossible, Fms. x. 93; Þorgilsi þykir nú þetta ráð mega fyrir bíta, Th. thought this would be quite sufficient,—fyrir hlíta would here be better,—Ld. 264; þeir höfðu jafnan minna hlut ór málum, þó þetta bití nú fyrir, they always got the worst of it, though this was a thorough beating, Fas. i. 144; (þat er) lögmanni ok lögréttumönnum þykir fyrir b., seems a decisive proof, cuts the case off at once, N. G. L. ii. 21; b. e-m at fullu, to prove fatal to, tell fully upon; hafa mik nú at fullu bitið hans ráð, Fs. 8; Njáls bíta ráðin, a proverb quoted by Arngrim in Brevis Comment., written A. D. 1593, denoting the sagacity of Njal’s schemes; beit þetta ráð, it was effective, Fs. 153; e-m bítr við at horfa, Band. 7 C, is no doubt a false reading, = býðr, which is the reading l. c. of the vellum MS. 2845, vide bjóða.III. recipr. of horse fight, Rd. 298. -
20 KROSS
* * *(pl. -ar), m.1) cross, crucifix;2) sign of the cross; í kross, cross-wise, in the form of a cross (leggja hendr í kross; rétta sik í kross).* * *m.; the earliest poets use the Lat. form, but as masc., helgum crúci, Edda 92 (in a verse); merki crúcis, Líkn. 52, which form remains in the pr. name Krysi-vík, Kryci-vika, q. v.; [like A. S. and Engl. cross, Hel. cruci, Germ. kreuz, Swed.-Dan. kors, from Lat. crux]:—a cross, Bs., N. T., Pass., Vídal. passim.2. the holy rood, crucifix, in the Roman Catholic times; Valgarðr braut krossa fyrir Merði ok öll heilög tákn, Nj. 167; taka kross í hönd sér, of one taking an oath, Grág. i. 64; hann lét einn gullkross göra ok síðan vígja, Fms. vi. 142; í bríkum ok krossum, Bs. i. 132. These holy roods were erected on high roads, and worshipped,—hón hafði bæna-hald sitt á Krosshólum, þar lét hón reisa krossa, Landn. 111; þeir höfðu krossa tvá, þá er nú eru í Skarði inu eystra, merkir annarr hæð Ólafs konungs en annarr hæð Hjalta Skeggjasonar, Bs. i. 21: allit., kirkja eðr kross, fara til kirkju eða kross, to go to worship at church or cross, Hom. (St.); hann kom hvárki til kross né kirkju, Art. 21; hafnar-kross, Bs. i. 607, (see höfn); hinn þriðja dag í Jólum at kveldi var hón at krossi, she was worshipping at a cross, 370, cp. 607; kross-smíð, the carving of a cross, Ann. 1334. Many local names bear witness to this cross-worship, which answers to the hörgar of the heathen age, cp. the passage in Landn. l. c.; Þorkell er svá baðsk fyrir at krossi, gott ey gömlum manni, gott ey ungum manni, Landn. 45. Kross, Kross-á, Krossár-dalr, Kross-áss, Krossa-nes, Krossa-vík (whence Krossvíkingar, Ísl. ii), Kross-holt, Kross-hólar, Kross-sund, as also Krysi-vík (q. v.) in southern Icel., prob. from a harbour cross being erected there, Landn., Sturl., the map of Icel., cp. Engl. and Scot. Holy Rood:—the name of several ancient poems, Kross-drápa, Kross-vísur. 3. the sign of the cross (signa or signa sig); Skíði görði skyndi-kross skjótt með sinni loppu, Skíða R. 125; í kross, adv. cross-wise, in form of a cross; þat kallaði hann svá er í kross var sprungit, Glúm. 383; ok var hvártveggi brenndr í kross, Nj. 209; þat hafði hann helzt til trúar, at hann blés í kross yfir drykk sínum, Fs. 103.4. a cross used to summon people to a meeting (the Scot. Fiery cross), called skera kross, Grág. i. 166, 446, 447, N. G. L. i. 11, 348, 378, answering to the heathen her-ör.COMPDS: krossalauss, krossband, krossbinda, krossbúza, krossdúkr, krossfall, krossfé, krossferill, krossför, Krossgildi, krossgötur, krosshús, krossmaðr, krossmaðra, krossmark, krossmerki, Krossmessa, krossmessudagr, krosspísl, KrossSaga, krossskjöldr, krossskurðr, krosstákn, krosstíðir, krosstré, krossurt, krossvarða, krossvegr, krossviðr, krossvíti.
- 1
- 2
См. также в других словарях:
List of The Grim Adventures of Billy & Mandy characters — This is a list of characters from the American animated television series The Grim Adventures of Billy Mandy, which was created by Maxwell Atoms, and which originally aired on Cartoon Network from June 13, 2003 to November 11, 2007. Contents 1… … Wikipedia
Sturlunga saga — oder in verkürzter Form Sturlunga ist der Name einer Kompilation isländischer Sagas. Die Sturlungasaga wird zu den samtíðasögur (dt. „zeitgenössische Sagas“) gerechnet. Samtíðasögur heben sich von anderen Sagagattungen vor allem dadurch ab, dass… … Deutsch Wikipedia
Tú alfagra land mítt — English: Anthem of the Faroe Islands Original manuscript of 1906. Regional anthem of Faroe Islands … Wikipedia
List of World War II topics (S) — # S 1 Uranium Committee # S 50 # S mine # S Phone # S. A. Ayer # S. J. Warmington # S.L.A. Marshall # S.S. Doomtrooper # S.S. Pink Star # S?awomir Maciej Bittner # S?kichi Takagi # S?saku Suzuki # Søren Kam # Søren Petersen # S1 Scout Car # SA… … Wikipedia
Skagafjörður (Gemeinde) — Skagafjörður (Sveitarfélagið Skagafjörður) Basisdaten Staat: Island Region: Norðurland vestra Wahlkreis: Norðvesturkjördæmi Sýsla … Deutsch Wikipedia
Tibeto-Burman languages — Introduction language group within the Sino Tibetan family (Sino Tibetan languages). At the end of the 20th century, Tibeto Burman languages were spoken by approximately 57 million people; countries that had more than 1 million Tibeto… … Universalium
